søndag den 29. april 2012

The Chocolate Block 2009



Vin : The Chocolate Block 2009
Land : Syd Afrika
Drue : Syrah, Grenache, Cabernet Sauvignon, Cinsault, Viognier
Alkohol : 14,5 %
Pris : 150 kr. Dansk Vinlager, Flensburg.
Point: 80
 
Man kunne godt tro at vinen havde strejf af chokolade ud fra vinens navn - men mine smagsløg eller næse kunne ikke finde noget chokolade. Som andre vine jeg har smagt fra Syd Afrika havde denne vin også et strejf af kunstige tilsatte smagsstoffer og også denne gang af kaffe og det er ikke noget jeg synes er specielt interessant. Den var lidt sammenlukket og syrlig efter åbning og det blev ikke meget bedre efter at have stpet et døgns tid. Aloholen i vinen er heller ikke specielt godt integreret. Så alt i alt en skuffende vin som jeg ikke ville købe igen.
 
Brænder de deres fade med kaffe i Syd Afrika ? Eller hvordan får de så meget kaffesamg i deres vine ?


 

torsdag den 26. april 2012

38 kr. Wine battle Hvidvin


Hvidvin er ikke min stærke side. Men for at komme igang med en ny runde vinblog så blev dette eksperiment valgt. To Hvidvine fra Netto. Lad mig sige med det samme at det ikke blev nogen specielt god start på 2. omgang af Vinmunken.



Vin : Cave de Ribeauville Riesling 2011
Land : Frankrig
Drue : Rieslng
Alkohol : 13,0 %
Pris : 38 kr. Netto
Point: 71

Lettere frugtig næse med duft af lidt fersken og pære. Hvis bare den havde smagt som den duftede, så var der 15 point mere at hente....men smagen er sur, meget sur til mine smagsløg. Der er ingen lag, bare en surhed der slutter brat uden eftersmag. Vel nok den dårligste Riesling jeg kan mindes at have drukket. Årgang 2011 ? Tja...ved for lidt om hvidvin til at bedømme om alder kan gøre noget ved sådan en vin ? Læsere af denne blog er velkommen til at byde ind.


Vin : Undurraga Gewürtztraminer 2011
Land : Chile
Drue : Gewürtztraminer
Alkohol : 13,0 %
Pris : 38 kr. Netto
Point: 72

Frugtig næse med sødme og duft af pære og fersken (igen). Også denne vin er alt for sur til mine smagsløg, dog en anelse mindre sur ind den første vin. Lille hint af noget der kunne mindre om eftersmag men ellers også fuldstændig forladt for smag og lag.

Jeg synes ikke at nogle af disse vine bør købes. Vinene kan hverken drikkes for sig selv eller med noget mad.


En af de bedste vine jeg har SMAGT



Vin : Merlot Rosso Veronese Orgno (årgang usikker)
Land : Italien
Drue : Merlot
Alkohol : 16,5 %
Pris : 400 kr.
Point: 95

Efter en lang lang pause fra bloggen prøver jeg igen at få gang i vinsmagningen. Netop hjemvendt fra Barcelona med masser af inspiration til at genoptage skriveriet omkring vine.

Vil starte let og nemt ved at anbefale en vin smagt på vinsmagning sidste år i Århus. En kraftig fætter med 16,5 % alkohol. Ikke en særlig markant duft og derfor overrasker vinen når den først rammer ganen - det var en eksplotion af smag - vi måtte forbi bordet hele 3 gange og "snyde" os til yderligere glas - DET VAR SÅ GODT !

Vil anskaffe mig en flaske og give bedre anmeldelse på et senere tidspunkt. Men det er en klasse vin som måske er lidt i det "ukendte".