lørdag den 30. april 2011

Peter Lehmann Weighbridge Cabernet Merlot 2008



Vin : Peter Lehmann Weighbridge Cabernet Merlot 2008
Land : Australien
Drue : Cabernet og Merlot (sjovt nok)
Alkohol : 14,5 %
Pris : 85 kr. Kjær Sommerfeldt
Point: 85

Duft med masser af solbær og sorte kirsebær med lille hint af fad samt en smule alkohol. Smagen indeholder lidt lakrids og røg. Tanniner over gennemsnittet så man skal være til garvesyre for at nyde denne vin.
Synes ikke vinen som helhed hænger helt sammen men på den anden side heller ikke et dårligt glas vin. Nu er den prøvet og så prøver vi nok noget andet næste gang.
Har prøvet hele serien af Peter Lehmann vine til vinsmagning og man skal op i Mentor eller Eight Songs før det virkelig bliver lækkert. Resten af deres vine flyder ud i en middelmådighed af australske vine dog med højt bundniveau.

.

Smagsprøve i Bilka uden større succes !


Faldt atter over en prøvesmagning i supermarkedet (denne gang Bilka) og endnu engang formåede de at stille 3 vine frem som på ingen måde inspirerede mig til at køb vin overhovedet....det får den modsatte effekt.
De to hvidvine var pænt kedelige og er ikke lige min type hvidvin - begge fra producenter der laver nogle rødvine som er lidt mere attraktive.
Rosévinen fra Undurraga var den der var mest interessant og måske den lige kunne gå an hvis den var godt kølet ned og hæld over på et mere inspirerende glas end et lille plasticbæger.
Jeg ville ikke købe nogle af disse vine - selvom det var fine tilbud.


søndag den 24. april 2011

Billig og forfriskende Rosé !


Vin : Gray Fox Grenache Rose 2009
Land : USA Californien
Drue : Grenache
Alkohol : 11 % alkohol
Pris : 28 kr. Fakta
Point: 85

Svær at give point da der næsten en tale om saftevand. Forfriskende rosevin som faktisk er ganske lækker når den er iskold. Både duft og smag er meget frugtig. Når temperaturen stiger så fornemmer man for meget sødme til min smag. Til 28 kr. så mener jeg at dette er en glimrende flaske vin at servere på terassen på en varm sommerdag. Den bør nok ikke serveres sammen med mad.

Rosé, Brunello og en Valencianer



Vin : Mitolo Jester Rose 2008
Land : Australien
Drue : Sangiovese
Alkohol : 14 %
Pris : 150 kr.
Point: 87

Rose der passer bedst til mad og kan benyttes som alternativ til hvidvin til forret med skaldyr eller fisk. Dejlig duft, tør men dog frisk smag som ikke følger helt med duften.


Vin : Argiano Brunello di Montalcino 2005
Land : Italien
Drue : Tempranillo
Alkohol : 14 %
Pris : 129 kr. Phillipson Wine
Point: 91

Dejlig Brunello fra den danske winemaker Hans Vinding Diers og vel nok den bedste Brunello jeg har fået til dato. Stadig med klassiske Brunello træk men dog med lidt mere kraft og fylde en sædvanligt og derfor hævede den sig over andre Brunelloer jeg har smagt.


Vin : Montcabrer 2005
Land : Spanien
Drue : 100% Cabernet Sauvignon
Alkohol : 13,3 %
Pris : 32 Euro Alicante Lufthavn
Point: 90

Topvinen i Alicante / Valencia området og efter min mening en meget lækker og elegant vin. Frugtig, blød og rund. Minder lidt om en god vin fra Chile som har fået masser af sol. Et virkelig godt glas vin der vil kunne glæde de fleste.

2 lækre sommerøl

Lidt øl for en kort bemærkning.

Købte disse to øl i Fakta og var noget overrasket over kvalliteten. Specielt La Trappe Blond var en fantastisk øl for dem der er til Hoegaarden eller Weissbier - lækker duft og dejlig frisk smag.

Vizcarra Senda del Oro Roble 2009


Vin : Vizcarra Senda del Oro Roble 2009
Land : Spanien
Drue : Tempranillo
Alkohol : 14 % alkohol
Pris : 7,20 Euro http://www.vinissimus.com/
Point: 93
 
Virkelig lækker rødvin fået på restaurant Arrop i Valencia. Bedre end Pesquera, Aalto og PSI fra samme område - og så til en noget andet pris ! Giv lyd hvis du kender en importør i Danmark !
 

lørdag den 16. april 2011

Vin, tapas og Turboweekend

Fredag den 15. april bød på forskellige vine og en gang Turboweekend på Train.

Følgende vine stod på programmet som opvarmning :



Vin : Pesquera 2007
Land : Spanien
Drue : Tempranillo
Alkohol : 14 % alkohol
Pris : 150 kr. Dansk vinlager
Point: 90
 
Elegant vin fra Spanien som minder meget om Aalto 2006 eller en klassisk Brunello. Jeg synes det var en god "old school" vin som nok går bedst til mad. Giv den lidt før den skal drikkes.


Vin : Kanonkop Paul Sauer 2006
Land : Sydafrika
Drue : 20% Cabernet Franc, 65% Cabernet Sauvignon, 15% Malbec
Alkohol : 13,5 % alkohol
Pris : 289 kr. Vinoble
Point: 90
 
Frugtig vin fra sydafrika som de fleste var tilfredse med. Masser af solbær i duften med rind og fyldig smag. Jeg vil sætte spørgsmålstegn ved prisen på 289 kr da jeg sagtens kan finde tilsvarende vine til noget mindre penge. Men alt i alt en god vin.



Vin : Fratelli Vogadori Amarone 2006
Land : Italien
Alkohol : 16 % alkohol
Pris : 170 kr.
Point: 85
 
Skuffende og atypisk Amarone som havde alt for meget alkohol i forhold til hvad vinen kunne bære. En enkelt person kunne slet ikke drikke vinen....og så er det svært at kalde det en god vin.
 
De 3 ovennævnte vine blev smag og bedømt af hele koncertpanelet og sådan blev point fordelt:
 
                  Pesquera        Kanonkop      Vogadori
 
Anders            89                  88                  82
 
Jean                80                  91                  70 
 
Jesper             86                  92                  83
 
Dennis            90                  90                  85



Vin : Rozes Vintage Port 2007
Land : Portugal
Point: 91
 
Lækker flaske portvin skænket af aftenes vært. Super til tapas. Et dansk supermarked sælger den til en yderst favorabel pris, så kig godt efter derude.

3 vine jeg ikke vil købe


Kom forbi en vinsmagning i Salling i Århus fredag eftermiddag og fik lov at smage 3 vine som efter min smag var meget dårlige. En Riesling som var tør og kedelig, en Rhone vin som havde voldsomt med garvesyre så hele munden blev tørlagt og en italiener som var lidt sød men ikke specielt interessant. Man undrer sig over at Salling præsenterer så dårlig vin ved ingangen til en ellers glimrende vinafdeling med stort udvalg. Man bliver jo ikke ligefrem inspireret.



Canepa Classico 2009

 
 
Vin : Canepa Classico 2009
Land : Chile
Drue : Merlot
Alkohol : 12,5 % alkohol
Pris : 25 kr. Super Brugsen
Point: 84
 
Kvindevenlig let rødvin som vil kunne drikkes af de fleste. Ikke dårlig - ikke fantastisk - bare middel okay.
Men til 25 kr. er den da klart værd at overveje.
 

søndag den 10. april 2011

Pierre Amadieu Vacqueyras La Grangelière 2007



Vin : Pierre Amadieu Vacqueyras La Grangelière 2007
Land : Frankrig
Drue : Grenache/Garnatxa/Garnacha (70%) , Syrah/Shiraz (30%)
Alkohol : 14,5 % alkohol
Pris : 110 kr. Erik Sørensen Vin
Point: 90

Elegant glas vin med meget afbalancerede tanniner og alkohol. Lettere parfumeret og velkendt duft som jeg ikke kan identificere med hint af mørke bær og peber. Behagelig smag med lag af krydderier og en lille smule egetræsfad. Mellemlang eftersmag.
Et god glas vin til en steg med en god sauce....eller til en aften ved grillen.



fredag den 8. april 2011

Roodeberg 2007

 

Vin : Roodeberg 2007
Land : Sydafrika
Drue : Cabernet, Shiraz, Merlot
Alkohol : 14 % alkohol
Pris : 49 kr. Netto
Point: 83
 
Udemærket hverdagsvin fra Sydafrika som passede okay til fredagens steak og bagt kartoffel. Godt duft med masser af solbær og hint af jordbær og fad. Dominerende smag er egetræsfad og lidt røg, peber og røde syrlige bær. Kort og lidt røget eftersmag. Behagelig alkohol og også behagelige tanniner. Dufter som en god Amarone og smager desværre som en middel italiener. Det er ikke en vin jeg køber igen men heller ikke nogen dårlig vin. Lidt lala....
 
 

fredag den 1. april 2011

Alsace, Brunello og Sisseck



Vin : Steinklotz 2009
Land : Frankrig
Drue : Riesling
Alkohol : 12,5 % alkohol
Pris : 99 kr. Kvickly
Point: 90

Vin : Badia Al Colle Brunello de Montalcino 2004
Land : Italien
Drue : Sangiovese
Alkohol : 13,5 % alkohol
Pris : 99 kr. Fakta
Point: 90

Vin : Quinta Sardonia 2006
Land : Spanien
Drue : Tinto Fino, Cabernet Sauvignon og Merlot
Alkohol : 15.5 % alkohol
Pris : 350 kr. /www.memberswine.com
Point: 93

Konens fødselsdag og hun havde bestilt godt rødvin (tror jeg nok). Porcheret æg med stenbidderrogn og et lækkert glas hvidvin af den slags der gør at man alligevel tror på at hvidvin har sin berettigelse.

Steinklotz fra Alsace med dejlig duft af pære og fersken, frugtig og lettere tør smag med kraftige noter af pære og lidt prikken på tungen fra syren i vinen, dejlig balanceret eftersmag uden at være for sød eller vulgær. Lige en hvidvin efter min smag. Super til skaldyr.

Blåmuslinger i hjemmelavet rødvinstomatsovs med frisk basilikum blev nydt med en fornuftig Brunello fra Fakta. Duft af vanilje fra egetræsfad og markante animalske noter som jeg virkelig godt kan lide. Noterne fra duften går igen i smagen, med lidt syrlighed og snert af alkohol - som er typisk for mine smagsløg og en Brunello. Rimeligt afbalancerede taninier og en eftersmag af røde syrlige bær. En rigtig madvin som gik rigtig godt med dagens sammensætning med blåmuslinger. Vinen blev iltet 3 timer før den skulle drikkes og yderligere et par timer gjorde vinen godt.

Lammemørbrad inviterede til Quinta Sardonia 2006 fra Peter Sisseck. Vinen fik 4 timer på karaffel og den kunne sagtens have klaret 4 timer mere. En virkelig kraftig vin (kulsort i farven) med duftnoter ovre i rom og karamel afdelingen, efter 4 timers ilt er der også masser af solbær når glasset slynges lidt rundt, disse solbær forsvinder lidt med tiden. Lidt alkohol i næsen også. Kraftige tanniner som vinen sagtens kan bære. Noter af rom, egetræsfad og peber i smagen. Alkoholen er pænt integreret og vinen fremtræder bare som en god oplevelse. Havde jeg fået den serveret på en restaurant, så ville jeg have været yderst tilfreds med vinoplevelsen...det er jeg nu også herhjemme. Hvis man er til vin med power så kan denne virkelig anbefales.