fredag den 20. maj 2011

I Palazzi Brunello di Montalcino 2005

 
 
Vin : I Palazzi Brunello di Montalcino 2005
Land : Italien
Drue : Sangiovese
Alkohol : 14,5 %
Pris : 129 kr. Parkwine.dk
Point: 82
 
Købt på bud sat ned fra 269 kr. til 129 kr. Der kan være mange årsager til at vinen er sat så meget ned i pris men mit bud et at den ganske enkelt ikke har kvalitet til at koste 269 kr - og nok heller ikke 129 kr ?
En klassisk Brunello med det brunlige skær i farven. Dufter kraftigt af fad med noter af rom og lidt rosin. Smagen er tør med syrlige røde bær. Man skal virkelig være til tør rødvin med en god portion garvesyre hvis man vælger denne vin.
Dette er en madvin og den gik ikke specielt godt til spaghetti bolognese. Vinen passer ikke mine smagsløs specielt godt men tror at Brunello elskere kan finde en okay kvalitet i denne vin.
 

søndag den 15. maj 2011

Vecchia Vino nobile di Montepulciano 2008


Vin : Vecchia vino nobile di montepulciano 2008
Land : Italien
Drue : Sangiovese
Alkohol : 13 %
Pris : 60 kr. Bilka
Point: 87

Udemærket madvin der minder utrolig meget om en Brunello de Montepulciano. Farven er rød med en brunlig kant. Syrlig smag med røde bær hint af kirsebær. En anelse garvesyre i slutningen og pæn eftersmag. Et godt glas sangiovese til pengene og på højde med en billig Brunello de Montepulciano.

lørdag den 14. maj 2011

2 x Shiraz fra Netto - Australien vs Sydafrika


Wolfblass Bilyara 2009 Shiraz
Land: Australien

Farve: Tæt Mørk rød
Duft: Karateristisk shiraz duft med mørke bær - lidt støvet og noter af rosin
Smag: Rund og "brugervenlig" smag med noter af vanilje og rom. Behagelig garvesyre og pænt lang eftersmag med behagelige fylde og frugt.

Alkohol: 13,5 %
Pris: 45 kr. Netto
Point: 87

Golden Kaan 2009 Shiraz
Land: Sydafrika

Farve: Lettere gennemsigtig bordeauxrød
Duft: Karateristisk shiraz duft med mørke bær dog uden specielle særpræg
Smag: Let syrlig frugtig vin med en smule vanilje noter fra fad. Ikke ret meget garvesyre. Mellemlang eftersmag uden positive overraskelser.

Alkohol: 14,5%
Pris: 44 kr. Netto
Point: 84

Australien vinder klar i denne test og da disse vine praktisk talt koster det samme, så er der i mine øje igen tvivl om hvilken det skal tages ned fra hylden.
Begge vine kan drikkes med og uden mad og jeg kunne sagtens finde på at servere Wolfblass til gæster hvis der "bare" skal drikkes et glas behagelig rødvin.
Jeg må også indrømme at jo mere Shiraz jeg drikker (specielt fra Australien) jo mere begynder det at kede mig. Det er som om at man bare får mere solbær, lakrids og vanilje for hver gang prisen stiger...indtil man rammer muren på 200 kr hvor alle Australske Shirazvine er rigtig gode og herfra er det 9 ud af 10 gange spild af penge at købe en monster dyr Shiraz.

lørdag den 7. maj 2011

Rosé fra Fakta og Vacqueyras fra Lidl

 
 
Vin : Concha y Toro Sunrise 2010
Land : Chile
Drue : Cabernet Sauvignon
Alkohol : 12,5 %
Pris : 35 kr. Fakta
Point: 82
 
Endnu en test på en billig Rosé til nydelse i solen på terassen. Okay duft med æble og lidt noter af karamel. Smagen går mere over imod en middelmådig hvidvin dog med en smule mere sødme og friskhed en gennemsnittet.
Vinen er efter min smag klart dårligere end den sidste Rosé jeg testede fra Fakta. Så derfor er der på ingen måde en anbefaling fra mig på denne vin, da billigere og bedre alternativ står lige ved siden af på hylden i Fakta.
 

Vin : Vacqueyras fra Lidl 2009
Land : Frankrig
Alkohol : 14 %
Pris : 60 kr. Lidl
Point: 87
 
Hos Lidl er der ingen producenter på vinene og som vinnørd er dette en smule irriterende. Som opvarmning til sommerens store Amarone test så var jeg en tur forbi det tyske supermarked og ud over Amaronen så snuppede jeg også lige denne vin til test.
Er man til Rhone vine så er denne vin ganske udmærket. Duft med fad og en smule parfumeret med noter af liljer.
Smagen er krydret med hint af engelsk lakrids. Vinen er tør med en god mængde garvesyre. Mellemlang tør eftersmag. Dette er en madvin og den gjorde sig fint med grillmaden og knap så godt uden maden efterfølgende.
 
 

mandag den 2. maj 2011

Peos Estate Manjimup 2004

 
 
Vin : Peos Estate Manjimup 2004
Land : Australien
Drue : Cabernet Sauvignon
Alkohol : 14,5 %
Pris : 75 kr. Vin & Vin Vejle
Point: 83
 
Et noget anonymt glas vin der virkede som det havde mistet saft og kraft med årene ? De kunne i hvert fald tyde på at vinen simpelthen var langt over toppen. Meget anonym duft hvor man ikke rigtig kunne opfange andet en rødvin.
Smagen var meget let krydret med en lille smule røg. Tanniner var over middel og der var også en god del fad i smagen. Synes ikke rigtig at vinen kan anbefales på nogen måde - men kan sagtens drikkes til mad.