onsdag den 12. januar 2011

Eksperiment med dekantering : Molly Dooker Two left Feet 2006

Kan det betale sig at dekantere en vin ? og hvor lang tid skal den gentlig dekantere. Har tit oplevet at en vin smager bedre dagen efter at den blev åbnet og derfor dette lille eksperiment med dekantering. Kort fortalt vil jeg forsøge følgende. Smagning direkte ud af flasken, efter 3 timers dekantering og efter 5 timers dekantering.




Direkte fra flaske:

16% Alkohol, 70% Shiraz, 15% Merlot og 15% Cabernet
Farve: Meget mørk næsten sort, masser af lange gardiner der bliver hængende (uden at de har betydning)
Duft: Lidt alkohol, frugtig, svagt brombær, peber
Smag: Alkohol, brom...bær, masser af lakrids. Varm eftersmag hovedsaglig fremkaldt af alkohol og lakrids.
Virkelig lækker "herre" rødvin som jeg (og vennekredsen) har været vild med længe. Forhandles bla. hos Havnens Vin og www.atomwine.dk.

3 timer i karaffel:

En smule mere rund i duft og smag dog ingen markant forskel efter 3 timer. Lidt overraskende. Alkohol er aftaget lidt men stadig meget kraftig. Mere smag af mørkebær end lakrids denne gang. Vi ser hvad der sker efter 5 timer....

Efter 5 timer i karaffel:

Mere rund i smagen men stadig meget kraftfuld. Lang mindre bid fra alkoholen. Nemmere at smage andre nuancer som chokolade. Udvider testen til 7 timer da der stadig er lidt i karaflen.

Efter 6 timer:

...synes jeg den har fået det ilt den skal have for at den fremstår bedst. Så kan den snige sig på 92 point. Vil lige til sidst nævne at vinen er så kraftig at man ikke lige drikker en flaske selv. Server den til juleanden eller til kraftig mad når der er gæster...men husk 6 timers ilt :-) og husk at vinen ikke må være for varm !! ellers bliver det bare for meget. (pyh...sikke en smøre)

Resten af flasken røg i køleskabet og blev først åbnet aftenen efter. Her var vinen endnu bedre ! Så konklussionen med denne vin må være at åbne den dagen før og stille den i køleskabet og så tag den ud 1,5 time før den skal drikkes. Dette er også prøvet før med andre vine med stor succes. Tid og luft kan gøre underværker...men det kan også gå i den modsatte retning.

2 kommentarer:

  1. Dekantere er å tomme en vin fra en flaske, over på en karaffel, for å ungå bunnfall.
    Her menes lufting

    SvarSlet
  2. Jamen det er da helt korrekt :-) Men tror dog jeg fortsat vil benytte ordet dekantering når en vin skal hældes på karaffel for at få ilt...eller for at undgå bundfald. Ifølge min min vinguru Gary Vaynerchuk så er det vist et spørgsmål om religion hvilket ord man vælger at benytte. Men tak for input...det betyder da at folk læser bloggen :-

    SvarSlet