Vin : Periquita 2009
Land : Portugal
Drue : Castelao, Trincadeira og Aragonez
Alkohol : 13 % alkohol
Pris : 39 kr. Netto
Point: 74
Vin : Castano 2010
Land : Spanien
Drue : Monastrell
Alkohol : 13,5 % alkohol
Pris : 39 kr. Netto
Point: 80
For et år siden lavede jeg denne anmeldelse:
Det er den mest læste anmeldelse på min blog og også mest kommenterede så derfor tænkte jeg at det kunne være sjovt at vende tilbage og prøve disse vine igen - nu i en nyere årgang.
Det kunne jo være at kvaliteten var blevet bedre eller at mine smagsløg har ændret sig med tiden. I takt med at jeg har prøvet mere og mere vin, så er mine forventninger dog ikke for optimistiske til disse vine da det efterhånden er et kraftigt skridt ned i pris i forhold til de vine jeg normaltvis drikker - og dermed forventer jeg også lavere kvalitet.
Periquita 2009 starter lovende med en behagelig men lidt diskret duft med lidt kirsebær og rosin. En hurtig slurk giver et syrligt bid og en let...tja tynd smag af tja....rødvin. Når vinen først vendes i munden og tilføres lidt ilt, så går det helt galt igen. Vinen er sur og samtidig træder garvesyren også frem og tørrer munden ud. Eftersmagen (efterfornemmelsen) er bare en masse syre og det er lige før man kan mærke at maven ikke har godt af vinen. Dårlig vin ligesom sidste år (årgang 2006)
Castano 2010 starter bedre end konkurenten med en varm krydret og duft med kraftige noter af liljer. Samme fremgangsmåde som konkurrenten - en hurtig slurk og vin glider okay ned men også med lidt syrligt bid dog har denne vin lidt undetoner af mørke bær (brombær) som også er i stand til at give vinen lidt eftersmag og karakter. Så i modsætning til konkurrenten så efterlader denne vin faktisk et okay indtryk samt at den måske kunne blive bedre af at ligge et enkelt år eller to. Denne vin vinder klart denne gang !
Prisen er blevet 5 kr. dyrere pr. flaske siden sidste år og det er sgu ikke i orden ! Periquita burde koste 25 kr. efter min mening og Castano 2010 burde holde sin pris fra sidste år på 34 kr.
Interessant er at konen mente at Periquita lige var en vin for hende ? Grunden til at jeg valgte at prøve begge vine med "en lille slurk" var at drikke på samme måde som hende - og på den måde var vinene drikkelige. Det var først da vinene fik en tur rundt i munden at de begge mere eller mindre faldt fra hinanden.
Så måske man trods alt (igen) bør tage diskussionen op hvorvidt glasset har betydning for vinens smag for den uopmærksome vindrikker ? Glas med smal åbning lader vinen løbe direkte ned til ganen og afslører måske ikke fejl og mangler i vinens kvalitet ? Glas med bred åbning lader måske vinen løbe ud i siden af munden også og vil måske i højere grad afsløre en vin af tvivlsom kvalitet ?
I sidste ende er alt jo en smagssag og ovennævnte blot mine kommentarer.
http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1167639/dyre-vine-smagerbare-bedre/
SvarSletPuha.. Du tager endnu engang en for holdet...
SvarSletVar til smagning i den lokale føtex den anden dag.. Der var en masse åben vin.. jeg må sige jeg synes hurtigt mange supermarkedsvine komme til at fremstå flade.. De skal være så pleasende, så personligeheden forsvinder.. og det var vel og mærket vine der var dobbelt så dyre som dem i denne blog ;)
Hej
SvarSletFaldt lige over din blog. Så dette indlæg om 2 ganske interessante (læs: meget solgte) vine på det danske marked. En lille kommentar til prisstigningen; der var afgifstigning 1. januar 2012 på ca. 3,5 i ren afgift og lægger du dertil lidt avance, så er prisen stort set uændret i forhold til året før på begge vine. Den samlede afgift pr. flaske er i dag ca. 8,- pr. flaske. Så hvis du kun vil give 25,- så er der ikke meget tilbage til vinbonden.
Ellers en dejlig nede på jorden blog.
Hyg dig
Frederik