søndag den 30. december 2012

Fine wine - favorite wine smagning - november 2012

Lørdag den 24. november var vi 5 mand samlet til endnu en omgang udvidet vinsmagning.

Hver gæst havde medbragt en vin til en værdi af mere end 400 kr. samt en vin til under 100 kr. som man mente var god og som andre burde smage.

Alle vine blev smagt ved "blindsmagning" og posen var rystet så ingen vidste hvilke vine der blev drukket hvornår. De 5 dyre vine blev dog drukket først.




Vine under 100 krDennisThomasBilleHeinzJesper
1. La Luna Puglia Negroamaro 20109189868890
2. Robert Mondavi Woodbridge 20109080728789
3. Bodegas Lan Rioja Reserva 20058987878887
4. Cascina Rosalba Barolo 2008 8988849086
5. Backhouse Pinot Noir 20109286869289




 
Vine over 400 krDennisThomasBilleHeinzJesper
1. Marqués de Griñon Syrah 20058385858086
2.Ben Glaetzer Amon Ra 20109190939090
3. Heathcote Estate Block F Shiraz 20099391909289
4. Ben Glaetzer Amon Ra 20079493949492
5. Pieve Santa Brunello di Montalcino 20078891848988


Selvom formålet med aftenen ikke var at kåre en vinder, så vil jeg dog på sædvanlig vis præsentere de to vine der fik den højeste gennemsnitsscore i hver kategori.

BEST SCORENDE VIN OVER 400 KR.



Vin : Ben Glaetzer Amon Ra 2007
Land : Australien
Drue : Shiraz
Alkohol : 14 % alkohol
Pris : 475 kr. (på bud) Havnens vin og tobak Vejle
Point: 94

Duft: af rom, solbær, vanilje, modne frugter, træ.Smag af lakrids, rom, krydret.

Der var bred enighed om at dette var aftenens bedste vin. Interessant var at en anden deltager havde valgt at medbringe samme type vin i årgang 2010 og at der trods alt var markant forskel i oplevelsen af de to vine. Årgang 2007 fik 3 timers luft i karafel og årgang 2010 fik næsten et døgn med luft.

Personlig havde jeg set frem til at prøve denne vin da den har ligget længe i skabet og stammer fra dengang hvor australske shiraz vine stod øverst på min hitliste. Jeg blev ikke skuffet - det er absolut én af de bedste vine jeg nogensinde har fået og ville købe den igen hvis den kan findes til den pris.

En lille interessant bemærkning til denne kategori er at Heathcote Estate Block F Shiraz 2009 havde en klar duftnote af karse som 4 ud af 5 deltagere spottede med det samme.

BEST SCORENDE VIN UNDER 100 KR.

Vin : Backhouse Pinot Noir 2010
Land : USA (Californien)
Drue : Pinot Noir
Alkohol : 12,5 % alkohol
Pris : 150 for 2 Havnens vin og Tobak Vejle
Point: 92

Med en gennemsnitsscore på 89 tog denne sejren stærk forfulgt af La Luna Primitivo - dog lå La Luna mere jævnt i karakterer hvorimod Pinot Noir vinen score meget højt og forholdsvis lavt.
Der blev også noteret meget blandede duft og smagnoter fra panelet på denne (aftenens sidste) vin og om det var alkoholen der begyndte at virke eller om det var Pinot Noir druen der gav det lidt specielle resultat skal være uvist men her kommer notaterne:

Duft: Pis, lort, jordbær, lilje, viol, parfume

Smag: Ekskrementer, afløb, lilje, viol, Pinot Noir

Personlig synes jeg denne vin er rigtig lækker og i den grad en sommervin. Den er let til mad og lækker for sig selv. God duft og smag med flere lag - blottet for syre og tanniner (eller godt integreret) - men pudsigt at se hvordan halvdelen af smagerne slet ikke kunne lide denne vin.

Siger tak for en hyggelig aften og glæder mig til at kalde ind til næste vinsmagning i løbet af foråret.

Temaet næste gang bliver: Hver mand medbringer 2 flasker vin pakket ind i folie. Den ene vin skal være en rødvin og det bedste bud på en "vindervin" (højeste gennemsnitsscore) man kender eller som ens vin-pusher kan byde ind med til under 200 kr. Den anden vin skal være fra et af følgende lande: Tunesien, Tyrkiet, Grækenland, Ungarn, Østrig, Mexico, Egypten eller Brasilien og prisen er valgfri og vintype er også valgfri.










Vin til risalamande 2012



Vin : Frederiksdal Kirsebærvin Rancio 2012
Land : Danmark
Drue : Kirsebær
Pris : 239 kr. Havnens vin og tobak, Vejle
Point: 90

For andet år i træk kaster vi os ud i Kirsebærvin til risalamanden og denne gang uden armene helt i vejret. Havde vanen tro en Vintage Portvin som backup og det viste sig at være ganske godt denne gang.

Fik først åbnet kirsebærvinen umiddelbart før maden og det viste sig at være for sent - den skal åbnes længe før den skal drikkes - synes med fordel at man kan åbne den dagen før, hælde den på karaffel og tilbage i flasken igen.

Men jeg synes stadig det er lækkert og anderledes, og mange gæster synes at det er frisk og lækkert efter al den fede mad og rødvin.

Er ikke helt sikker på at jeg prøver igen næste år.....

Vin til juleanden 2012



Vin : Trapiche Broquel 2009
Land : Argentina
Drue : Malbec
Alkohol : 14 % alkohol
Pris : 135 kr. for 2 stk. i Kiwi
Point: 90

Det er altid en kunst (eller et sats) at finde en rødvin der passer til anden og den resterende julemad. Personligt mener jeg stadig at øl passer sig bedre til julemaden end rødvin.
Men traditionen tro, og efter forventningerne, så skal der rødvin på bordet.

I år lænede jeg mig op af en vintest fra Ekstra Bladet og valgte en Malbec vin fra Argentina - da jeg tilfældigt kom forbi et Kiwi supermarked i Brande.

Testen mente at denne vin var det bedste køb og beskrev vinen således: "Et af de store huse i Argentina, men som formår at lave gode vine i alle prislejrer. Denne vin på nationaldruen Malbec har masser af blomme, tobak, lakrids med et snert af brombærmarmelade i afslutningen. En velintegreret syre og kraftig vin som vil stå godt til anden".

Og jeg må sige at det holde ganske godt stik. Vinen fik en times luft før maden og fik en tur i et køligt rum således at temperaturen kom lidt ned - og den smagte rigtig godt til anden - måske den bedste vin jeg har prøvet i den sammenhæng.

Men efter maden for sig selv fremstod den knap så lækker som til maden og derfor er mine point ikke helt i top. Men dette er et rigtig godt eksempel på en madvin !

Glædelig jul !

mandag den 2. juli 2012

2 vine fra supermarkedet

 
 
Vin : Vigorello
Land : Italien
Alkohol : 14 % alkohol
Pris : 109 kr. Bilka
Point: 80

Meget speciel vin fra Toscana. Det er den mørkeste vin jeg nogensinde har fået - fuldstændig sort og ikke til at se igennem. Frugtig og faktisk rigtig dejlig duft. Desværre er vinen, tro det eller lad være, ALT for kraftig til mig. Røget og bundfaldsagtig smag der ikke rigtig var noget stor nydelse.



Vin : Trapiche Medalla 2006
Land : Argentina
Drue : Cabernet Sauvignon
Alkohol : 14 % alkohol
Pris : 89 kr. Føtex
Point: 90
Rigtig god og let drikelig flaske vin. Frugtig uden for mange tanniner. God til mad og uden mad. Smagte bedre efter at have været åben og stået natten over med prop på - så giv den lidt luft.

fredag den 18. maj 2012

Vizcarra 15 meses 2009



Vin : Vizcarra 15 meses 2009
Land : Spanien
Drue : Tempranilo
Alkohol : 14 % alkohol
Pris : 149 kr. Spanskevine.dk
Point: 90

Sælger skriver: "Åben og imødekommende næse med smukke syre-/sødme-associationer af ribs, kirsebær, chokolade, muld og en frisk, urtet krydrethed. Munden er ferm og veltrimmet med en velafstemt frugtig tyngde til at balancere de flot modne, men stadigt lettere insisterende tanniner. Velkalibreret og godt sammenhængende. De 15 måneder på træ er velintegreret, og helheden fremstår klar og ren"

Jeg skriver: Næse med masser af frugt og en anelse noter af fad også - men dufter dejligt. Smagen er ligesom "lillebror vinen" elegant og saftig dog en anelse mere kompleks og med noter af fad. Generelt en lækker og elegant vin som både år til mad og uden mad - men har tidligere sagt at Vizcarra er på højde med Aalto vine - det passer ikke ! Der er efter min mening stadig et stykke vej op til Aalto - men selvfølgelig også 100 kr. op for denne vin.

søndag den 13. maj 2012

Herreaften KBH April 2012

Bare en ganske kort anmeldelse af vine drukket til herreaften i fredags:


Vin : Rocca Alata Amarone
Land : Italien
Alkohol : 14,5 % alkohol
Pris : 99 kr. Kvickly
Point: 82

Middelmådig Amarone. Frugtig næse og anonym smag. Kedelig vin.


Vin : Produttori di Govone Barbera D’Alba 1995
Land : Italien
Pris : 65 kr. Holte Vinlager
Point: 84

Efter en middelmådig Amarone, så var denne vin en mindre befrielse uden på nogen måde at imponere. Generelt er jeg ikke så vild med italienske vine og de vine vi fik denne aften fik mig ikke på nogen måde konverteret. Vinene er for strammen med for meget garvesyre.

Vizcarra Senda del Oro Roble 2008


Vin : Vizcarra Senda del Oro Roble 2008
Land : Spanien
Drue : Tempranilo
Alkohol : 14 % alkohol
Pris : 98 kr. Spanskevine.dk
Point: 89

Sælgeren skriver : "Næse af solbær og blåbær med et friskt vegetalt, græsset skær. Mund med fiffige tanninkrads, klokkeklar frugt og lifligt syrespil."

Jeg kunne ikke finde så meget blåbær eller solbær i næsen men derimod en duft af mørk rom og med klassisk Ribera del Duero næse...uden at jeg helt kan sætte ord på hvad det er. På smagen giver jeg til gengæld sælgeren helt ret. Elegant og safttig vin.

Blev drukket med hvidløg- og rosmarinmarineret lammekølle og hertil passende den glimrende. Det er faktisk sjældent at jeg ikke drikker Ribera del Duero til lam her i huset - det går bare som regel rigtig godt sammen.

Har fået denne vin i årgang 2009 som jeg husker som noget bedre en denne vin. Men et rigtigt godt glas vin som købt det "rigtige" sted til rette pris (Vinissimus) er et rigtig god køb !!


Vender tilbage med en test af 2010 årgangen på senere tidspunkt da der snart er en sending på vej.






mandag den 7. maj 2012

39 kr. Wine battle - revisited

 
 
Vin : Periquita 2009
Land : Portugal
Drue : Castelao, Trincadeira og Aragonez
Alkohol : 13 % alkohol
Pris : 39 kr. Netto
Point: 74

Vin : Castano 2010
Land : Spanien
Drue : Monastrell
Alkohol : 13,5 % alkohol
Pris : 39 kr. Netto
Point: 80
 
For et år siden lavede jeg denne anmeldelse:
 
http://vinmunken.blogspot.com/2011/03/34-kroners-wine-battle.html

Det er den mest læste anmeldelse på min blog og også mest kommenterede så derfor tænkte jeg at det kunne være sjovt at vende tilbage og prøve disse vine igen - nu i en nyere årgang.
 
Det kunne jo være at kvaliteten var blevet bedre eller at mine smagsløg har ændret sig med tiden. I takt med at jeg har prøvet mere og mere vin, så er mine forventninger dog ikke for optimistiske til disse vine da det efterhånden er et kraftigt skridt ned i pris i forhold til de vine jeg normaltvis drikker - og dermed forventer jeg også lavere kvalitet.
 
Periquita 2009 starter lovende med en behagelig men lidt diskret duft med lidt kirsebær og rosin. En hurtig slurk giver et syrligt bid og en let...tja tynd smag af tja....rødvin. Når vinen først vendes i munden og tilføres lidt ilt, så går det helt galt igen. Vinen er sur og samtidig træder garvesyren også frem og tørrer munden ud. Eftersmagen (efterfornemmelsen) er bare en masse syre og det er lige før man kan mærke at maven ikke har godt af vinen. Dårlig vin ligesom sidste år (årgang 2006)
 
Castano 2010 starter bedre end konkurenten med en varm krydret og duft med kraftige noter af liljer. Samme fremgangsmåde som konkurrenten - en hurtig slurk og vin glider okay ned men også med lidt syrligt bid dog har denne vin lidt undetoner af mørke bær (brombær) som også er i stand til at give vinen lidt eftersmag og karakter. Så i modsætning til konkurrenten så efterlader denne vin faktisk et okay indtryk samt at den måske kunne blive bedre af at ligge et enkelt år eller to. Denne vin vinder klart denne gang !
 
Prisen er blevet 5 kr. dyrere pr. flaske siden sidste år og det er sgu ikke i orden ! Periquita burde koste 25 kr. efter min mening og Castano 2010 burde holde sin pris fra sidste år på 34 kr.
 
Interessant er at konen mente at Periquita lige var en vin for hende ? Grunden til at jeg valgte at prøve begge vine med "en lille slurk" var at drikke på samme måde som hende - og på den måde var vinene drikkelige. Det var først da vinene fik en tur rundt i munden at de begge mere eller mindre faldt fra hinanden.
Så måske man trods alt (igen) bør tage diskussionen op hvorvidt glasset har betydning for vinens smag for den uopmærksome vindrikker ? Glas med smal åbning lader vinen løbe direkte ned til ganen og afslører måske ikke fejl og mangler i vinens kvalitet ? Glas med bred åbning lader måske vinen løbe ud i siden af munden også og vil måske i højere grad afsløre en vin af tvivlsom kvalitet ?
 
I sidste ende er alt jo en smagssag og ovennævnte blot mine kommentarer.
 


søndag den 29. april 2012

The Chocolate Block 2009



Vin : The Chocolate Block 2009
Land : Syd Afrika
Drue : Syrah, Grenache, Cabernet Sauvignon, Cinsault, Viognier
Alkohol : 14,5 %
Pris : 150 kr. Dansk Vinlager, Flensburg.
Point: 80
 
Man kunne godt tro at vinen havde strejf af chokolade ud fra vinens navn - men mine smagsløg eller næse kunne ikke finde noget chokolade. Som andre vine jeg har smagt fra Syd Afrika havde denne vin også et strejf af kunstige tilsatte smagsstoffer og også denne gang af kaffe og det er ikke noget jeg synes er specielt interessant. Den var lidt sammenlukket og syrlig efter åbning og det blev ikke meget bedre efter at have stpet et døgns tid. Aloholen i vinen er heller ikke specielt godt integreret. Så alt i alt en skuffende vin som jeg ikke ville købe igen.
 
Brænder de deres fade med kaffe i Syd Afrika ? Eller hvordan får de så meget kaffesamg i deres vine ?


 

torsdag den 26. april 2012

38 kr. Wine battle Hvidvin


Hvidvin er ikke min stærke side. Men for at komme igang med en ny runde vinblog så blev dette eksperiment valgt. To Hvidvine fra Netto. Lad mig sige med det samme at det ikke blev nogen specielt god start på 2. omgang af Vinmunken.



Vin : Cave de Ribeauville Riesling 2011
Land : Frankrig
Drue : Rieslng
Alkohol : 13,0 %
Pris : 38 kr. Netto
Point: 71

Lettere frugtig næse med duft af lidt fersken og pære. Hvis bare den havde smagt som den duftede, så var der 15 point mere at hente....men smagen er sur, meget sur til mine smagsløg. Der er ingen lag, bare en surhed der slutter brat uden eftersmag. Vel nok den dårligste Riesling jeg kan mindes at have drukket. Årgang 2011 ? Tja...ved for lidt om hvidvin til at bedømme om alder kan gøre noget ved sådan en vin ? Læsere af denne blog er velkommen til at byde ind.


Vin : Undurraga Gewürtztraminer 2011
Land : Chile
Drue : Gewürtztraminer
Alkohol : 13,0 %
Pris : 38 kr. Netto
Point: 72

Frugtig næse med sødme og duft af pære og fersken (igen). Også denne vin er alt for sur til mine smagsløg, dog en anelse mindre sur ind den første vin. Lille hint af noget der kunne mindre om eftersmag men ellers også fuldstændig forladt for smag og lag.

Jeg synes ikke at nogle af disse vine bør købes. Vinene kan hverken drikkes for sig selv eller med noget mad.


En af de bedste vine jeg har SMAGT



Vin : Merlot Rosso Veronese Orgno (årgang usikker)
Land : Italien
Drue : Merlot
Alkohol : 16,5 %
Pris : 400 kr.
Point: 95

Efter en lang lang pause fra bloggen prøver jeg igen at få gang i vinsmagningen. Netop hjemvendt fra Barcelona med masser af inspiration til at genoptage skriveriet omkring vine.

Vil starte let og nemt ved at anbefale en vin smagt på vinsmagning sidste år i Århus. En kraftig fætter med 16,5 % alkohol. Ikke en særlig markant duft og derfor overrasker vinen når den først rammer ganen - det var en eksplotion af smag - vi måtte forbi bordet hele 3 gange og "snyde" os til yderligere glas - DET VAR SÅ GODT !

Vil anskaffe mig en flaske og give bedre anmeldelse på et senere tidspunkt. Men det er en klasse vin som måske er lidt i det "ukendte".